gæstelærer Conny Høgh Larsen d.26/11 :D

Vi har i dag været så heldige at have Conny Høgh Larsen på besøg som gæstelære i dag, en utrolig go’ dag hvor hun fortalte om hendes arbejde i Møllehuset i Thisted, og hvilket stort og godt stykke arbejde de laver der hverdag.

Møllehuset arbejder med fysisk og psykisk handicappet børn i alderen 0-18 år. Og har derfor et meget bredt stykke arbejde, det er børn og unge med vidt forskellige diagnoser.

Conny fortalte en masse spændende ting, som hvordan de arbejder og hvem de arbejder sammen med, da det jo er et stort sted med mange diagnoser er der også brug for mange forskellige samarbejdspartnere.

Men noget af det som påvirkede mig meget, var deres meget åbne og dejlige børnesyn, og den glæde Conny fortalt om det på. Deres syn var at barnet er unikt og at glade børn, er børn med mulighed for udvikling, at man som ansat på møllehuset havde lyst til at give det enkelte barn de helt rigtige og gode oplevelse af livet også kaldt stjernestunder.

De gik også meget op i at give børnene og de unge en personlig historie, så det som så var stjernestunder fik en god betydning også senere hen, ved f.eks. med at tage billeder. På så mange forskellige måde gik de virkelig op i de enkelte barn, f.eks. alle højtider bliver gjort så hjemmelige og hyggelig som muligt, så de børn som er der, føler det som deres hjem og familie.

Allerede når børnene ankommer til møllehuset er det vigtigt for de ansatte at give børnene en helt rolig og dejlig velkomst, de for det de kaldte ”gyldne bad” ved at have et stort bad hvor det er tilladt at have det sjovt, og måltider som samling med rigtig god mad, så de daglig ting som alle skal, bliver en god ting.

Noget som også fangede mig med det samme, var deres ”snusehus” altså et hus med mange forskellige sanserum som kan stimulere børnene på vidt forskellige måder, så alle sanser bliver berørt.

De har f.eks. et rum de kaldte det ”hvide rum” et rum hvor alt var hvid og hvor der var en vandseng hvor mand kunne falde helt til ro og bar slappe af.

En musik rum, hvor der var en seng, med bas i, så når man ligger i sengen ville man kunne mærker viberationerne fra musikken, og på den måde mærke musikken, en rigtig god ide til dem som ikke kan høre, og på den måde få musikken ind.

Til sidst fortalte hun om en af drengene fra stedet, og det virker rigtig godt, med en personlig fortælling til sidst.

Men alt i alt et rigtig godt indlæg, og Conny virkede virkelig til at have hjertet med i dette job,
da hun til sidst også siger at jo dygtiger vi er og udvikler os, jo mere kan vi give og hjælpe børnene,
hvor fantastisk at det her, virkelig drejer sig om at være der for de her børn og give dem det bedste.

Friedrich Fröbel

Friedrich Fröbel

Friedrich Wilhelm August Fröbel blev født i 1782 i Oberweissbach i Thüringen – et fyrstedømme i Tyskland. Han er søn af en gammeldags og autoritær præst, hans mor døde inden han fyldte 1år, men han fik som 3 årig en stedmor, som han hurtigt fik et dårligt forhold til. Han fik en uddannelse som forstmand (gartner/skovridder), men fik lidt tilfældigt arbejde som lære på en skole. I 1840 fik han ideen til navnet Børnehave.

Friedrich Fröbels mål er at opdrage, udvikle og danne barnet, igennem leg, for at udvikle barnets forståelse af verden og den selv. Han ønskede, at barnet skulle udvikle sig selv via. kærlighed, og nænsom forvaltning hen imod et selvbestemmende individ, idet han anså uddannelse som individets, altså barnets, mulighed for at opnå myndighed.

En af Fröbels grundbegreber er hans såkaldte gudsbegreb, som er overvejende panteistisk, dvs. at han forstod naturen som et sammenhængende system styret af fornuft, af ånd, af Gud. Guds ånd virker og findes i alt, i stenen, planten, dyret osv. Men først i mennesket kan denne ånd blive bevidst, og dette kan styres eller fremmes af, opdragelsen. Hans pædagogik bygger på synspunkter om barnets natur og er inspireret af Rousseau, men forskellen på de to er især, at Fröbel så stærkt fremhævede legen som det centrale i barnets opdragelse.

 

 

Dobbeltsocialisering:

 

-          Dobbeltsocialisering: børnene deles ind i to arenaer (sociotopper).

o   Privatlivets arena = familien og de nære forhold og relationer som barnet har.

o   Den offentlige arena = UFO'en, som er institutioner (børnehave, fritter, skole osv.) og de mindre nære relationer barnet indgår i.

o   Hver af disse arenaer har hver deres forventninger til barnets socialisering (forholdet mellem arenaerne).

§  Privatlivets arena: har forventninger om at barnet socialisere og udvikler sig personligt og bliver et helt individ.

§  Den offentlige arena: har forventninger om at barnet socialisere og udvikler sig til at blive et velfungerende individ, som kan fungere i sociale og samfundsmæssige sammenhænge.

 

Praksiseksempler:

-          Privatlivets arena: I hjemmet for barnet alt det hjælp den har brug for. Fordi der er det måske kun det ene barn at tage sig af hvor i intuitionerne er der mange børn. Barnet har sine forældre” hele livet”. Her er kærligheden og omsorgen ubetinget. Barnet er unikt.

-          Den offentlige arena: Pædagogen i børnehaven forventer at Ibrahim selv kan sætte sin madpakke i køleskabet og trække i hans overtøj. Pædagogen har forventninger om at Ibrahim kan det samme som de andre børn og bliver irriteret på ham når han ikke kan. Pædagogernes omsorg er en betalt ”service” er ikke ubetinget. Personalet er udskifteligt i institutionerne og barnet skal derfor forholde sig til mange forskellige mennesker hver dag. 

 

Sommerfuglemodellen viser hvordan barnet færdes i forskellige arenaer og bliver påvirket og socialiseret både i den private og offentlige arena.

 

Indlæg om Mediepanik

Hvem er de faste deltagere i mediepanikkerne?

Det er for det meste forældrene og de bruger tit den undskyldning for ikke at være sammen med deres børn fordi medierne opsluger deres tid. De unge er også meget faste deltager, især i denne tid, hvor reality er blevet et kæmpe hit f.eks. på tv3 og kanal4 som sender programmer som paradise hotel og de unge mødre.

 

Hvad er forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogens arbejde?

 

Den almindelige mening er hver enkelt individs egen mening, og den faglige begrundede er hvor man har belæg for meningen.

Hvis man nu kigger på børn og unges brug af sociale medier, kan vores almindelige mening være at vi er nød til at indse hvilken vej det går med hensyn til børns brug af medier at det bliver mere og mere brugt, og de får det næsten ind med modermælken.

Postmann ser negativt på barndommen og han mener at medierne udvisker forholdet mellem børn og forældre. (s.59 Digital dannelse).

Kultur for enhver :D

Vi har i dag snakket en masse om kultur, og det der jeg syntes var allemest spændende var endelig at kultur jo faktisk er så enormt. som vi i gruppearbejdet kunne se, drejer det sig ikke kun om f.eks. de andre landes kultur og måden de tager den med til danmark, men også hvordan vores helt personlige kultur er, og at vi skaber en kultur for vores egen fremtid. forskellen kan være enorm, men endeligt er grunden for enhvers kultur et godt liv og en god baggrund for vores familie og børn senere hen.

Individuel skriveøvelse: redegørelse af kulturfortællinger

 

Individuel skriveøvelse: redegørelse af kap. 7 i kulturfortællinger

 

Tværkulturelle:
Den tværkulturelle model er en model som kan bruges til at give viden om de forskellige kulture, den sammenligner de forskellige adfærd og giver en ide om hvordan det er i f.eks. den moderne ungdom i forhold til i den traditionelle ungdom.  Denne model forholder sig ikke til ændringer og påvirkninger af kulturen. Dog kan denne etnocentriskkulturforståelse være en negativ ting, da folk derved vil sætte deres egen kultur i første række, og se den som den rigtige.

Transkulturelle:
En forståelse i det større globale perspektiv, vi har den kulturalle overklasse, og den kulturalle underklasse. Overklassen kendetagnes ved de har, nemmer og større muligheder for at blive kulturalle end underklassen som skal arbejde meget mere for at få de kulturalle indspark i livet. Vi er alle en del af naturen og trods vi selvfølgelig har vores eget selv, men det kan sagtens ændre sig i forskellige situationer og at kulturen ændres når vi som mennesker mødes og debatterer hinandens kultur, derved en dynamisk proces.

Forforståelse:
Forforståelse kan være en lettere kommunikation mellem mennesker. Vi har en stor forforståelse for hvordan man som pædagog kan f.eks. skal kommunikere eller rettere hvordan, fordi vi fra små har en egen oplevelse. Man kan også komme ud for to mennesker har hvidt forskellige meninger om et emne, hvorpå den mening kan ændres, ved diskussion frem og tilbage om hinandens meninger, så man derfor næste gang emnet bliver nævnt, have nye meninger.

 

Redundans:
Redundans er f.eks. når to mennesker kan snakke meget kort og få en masse ud af det, altså at ”snakke” uden mange ord. Det negative kunne desværre være her, at der går informationer tabt,. Men lykkes det at få budskabet frem er der altså tale om REDUNDANS

 

Forandring af perspektiv:

Udfordringen til denne moderne verden er derfor at øge bevidstheden om kultur og vores egen deltagelse i kulturen. Så vi må igennem analyser se hvordan man kan presse den usynlige del af kultur, ved at arbejde meget med den synlige del af kulturen.

fredagens undvisning d.28/9-12

›Normalisering

Efter fredagens undvisning har jeg tænkt meget over ordret NOMALISERING, i dag vil vi så vidt mulig gerne nomalisere alle mennesker, de handicapet skal ud og bo selv, og klare så meget som muligt selv. men har tænkt meget på om de måske overhovdet selv har lyst til at blive så normaliseret, måske de har lyst til at bo nogle stykker sammen, måske de har lyst til at lave mad sammen med de andre. hvem ved hvordan de tænker. for dem er deres liv lige så normalt som vores liv er for os.