Friedrich Fröbel

Friedrich Fröbel

Friedrich Wilhelm August Fröbel blev født i 1782 i Oberweissbach i Thüringen – et fyrstedømme i Tyskland. Han er søn af en gammeldags og autoritær præst, hans mor døde inden han fyldte 1år, men han fik som 3 årig en stedmor, som han hurtigt fik et dårligt forhold til. Han fik en uddannelse som forstmand (gartner/skovridder), men fik lidt tilfældigt arbejde som lære på en skole. I 1840 fik han ideen til navnet Børnehave.

Friedrich Fröbels mål er at opdrage, udvikle og danne barnet, igennem leg, for at udvikle barnets forståelse af verden og den selv. Han ønskede, at barnet skulle udvikle sig selv via. kærlighed, og nænsom forvaltning hen imod et selvbestemmende individ, idet han anså uddannelse som individets, altså barnets, mulighed for at opnå myndighed.

En af Fröbels grundbegreber er hans såkaldte gudsbegreb, som er overvejende panteistisk, dvs. at han forstod naturen som et sammenhængende system styret af fornuft, af ånd, af Gud. Guds ånd virker og findes i alt, i stenen, planten, dyret osv. Men først i mennesket kan denne ånd blive bevidst, og dette kan styres eller fremmes af, opdragelsen. Hans pædagogik bygger på synspunkter om barnets natur og er inspireret af Rousseau, men forskellen på de to er især, at Fröbel så stærkt fremhævede legen som det centrale i barnets opdragelse.