Indlæg om Mediepanik

Hvem er de faste deltagere i mediepanikkerne?

Det er for det meste forældrene og de bruger tit den undskyldning for ikke at være sammen med deres børn fordi medierne opsluger deres tid. De unge er også meget faste deltager, især i denne tid, hvor reality er blevet et kæmpe hit f.eks. på tv3 og kanal4 som sender programmer som paradise hotel og de unge mødre.

 

Hvad er forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogens arbejde?

 

Den almindelige mening er hver enkelt individs egen mening, og den faglige begrundede er hvor man har belæg for meningen.

Hvis man nu kigger på børn og unges brug af sociale medier, kan vores almindelige mening være at vi er nød til at indse hvilken vej det går med hensyn til børns brug af medier at det bliver mere og mere brugt, og de får det næsten ind med modermælken.

Postmann ser negativt på barndommen og han mener at medierne udvisker forholdet mellem børn og forældre. (s.59 Digital dannelse).

Kultur for enhver :D

Vi har i dag snakket en masse om kultur, og det der jeg syntes var allemest spændende var endelig at kultur jo faktisk er så enormt. som vi i gruppearbejdet kunne se, drejer det sig ikke kun om f.eks. de andre landes kultur og måden de tager den med til danmark, men også hvordan vores helt personlige kultur er, og at vi skaber en kultur for vores egen fremtid. forskellen kan være enorm, men endeligt er grunden for enhvers kultur et godt liv og en god baggrund for vores familie og børn senere hen.

Individuel skriveøvelse: redegørelse af kulturfortællinger

 

Individuel skriveøvelse: redegørelse af kap. 7 i kulturfortællinger

 

Tværkulturelle:
Den tværkulturelle model er en model som kan bruges til at give viden om de forskellige kulture, den sammenligner de forskellige adfærd og giver en ide om hvordan det er i f.eks. den moderne ungdom i forhold til i den traditionelle ungdom.  Denne model forholder sig ikke til ændringer og påvirkninger af kulturen. Dog kan denne etnocentriskkulturforståelse være en negativ ting, da folk derved vil sætte deres egen kultur i første række, og se den som den rigtige.

Transkulturelle:
En forståelse i det større globale perspektiv, vi har den kulturalle overklasse, og den kulturalle underklasse. Overklassen kendetagnes ved de har, nemmer og større muligheder for at blive kulturalle end underklassen som skal arbejde meget mere for at få de kulturalle indspark i livet. Vi er alle en del af naturen og trods vi selvfølgelig har vores eget selv, men det kan sagtens ændre sig i forskellige situationer og at kulturen ændres når vi som mennesker mødes og debatterer hinandens kultur, derved en dynamisk proces.

Forforståelse:
Forforståelse kan være en lettere kommunikation mellem mennesker. Vi har en stor forforståelse for hvordan man som pædagog kan f.eks. skal kommunikere eller rettere hvordan, fordi vi fra små har en egen oplevelse. Man kan også komme ud for to mennesker har hvidt forskellige meninger om et emne, hvorpå den mening kan ændres, ved diskussion frem og tilbage om hinandens meninger, så man derfor næste gang emnet bliver nævnt, have nye meninger.

 

Redundans:
Redundans er f.eks. når to mennesker kan snakke meget kort og få en masse ud af det, altså at ”snakke” uden mange ord. Det negative kunne desværre være her, at der går informationer tabt,. Men lykkes det at få budskabet frem er der altså tale om REDUNDANS

 

Forandring af perspektiv:

Udfordringen til denne moderne verden er derfor at øge bevidstheden om kultur og vores egen deltagelse i kulturen. Så vi må igennem analyser se hvordan man kan presse den usynlige del af kultur, ved at arbejde meget med den synlige del af kulturen.

fredagens undvisning d.28/9-12

›Normalisering

Efter fredagens undvisning har jeg tænkt meget over ordret NOMALISERING, i dag vil vi så vidt mulig gerne nomalisere alle mennesker, de handicapet skal ud og bo selv, og klare så meget som muligt selv. men har tænkt meget på om de måske overhovdet selv har lyst til at blive så normaliseret, måske de har lyst til at bo nogle stykker sammen, måske de har lyst til at lave mad sammen med de andre. hvem ved hvordan de tænker. for dem er deres liv lige så normalt som vores liv er for os.

besøg i brombærhaven :D

Vi har i dag besøgt Brombærhaven, hvor vi snakkede med Birgitte P.
Hun fortalte at de har hjertet med i deres arbejde, de arbejder professionelt men stadig igennem deres personlighed, så derfor er det jo stadig forskelligt fra person til person hvordan deres arbejdsstil er. De bruger anerkendende pædagogik hvor de tager børnene alvorligt, og forsøger at gøre barnet selvstændig, så idet bruger de også meget deres kropssprog og mimik.
Når de siger godmorgen afventer de altid så barnet kommer til pædagogen i stedet for at de ”snupper” barnet fra dets forældre. De omtaler altid barnet ved navn og så vidt det er muligt også forældrene.
Et barn der skal starte første dag i børnehaven er det vigtigt for pædagogerne at forældrene er trygge, for når de er det bliver barnet det også, i de første dage er det vigtigt at barnet får lov til at bære deres egen taske så barnet føler selvtillid og kan mærke at det er lidt voksent.
I Brombærhaven skal børnene hjælpe til, med at tage af bordet, således at de bidrager til fællesskabet og giver noget for at få noget retur. Pædagogerne er ærlige overfor forældrene for det giver en god kemi imellem dem.
Pædagogerne imellem snakker sammen og arbejder på tværs af børnehavens grupper således at et problembarn kan der blive taget hånd om inden det udvikler sig.

Michele, Jeanett, Anna Lisbeth, Lise, Stine og Anja